Indkomst- og formuekrav

Lommeregner

Det er vigtigt at din økonomi står i fornuftigt forhold til de skattemæssige fordele og økonomiske forpligtelser du får, når du investerer i et ejendomsprojekt.

Investor i et kommanditselskab (K/S)

For at få fuldt udbytte af investeringen i et kommanditselskab, skal din topskat kunne rumme projektets skattemæssige fradrag. De specifikke krav til din indkomst og formue afhænger primært af projektets størrelse og finansielle struktur, men som udgangspunkt skal din nettoformue mindst udgøre 2-4 millioner kr. og din årlige indkomst mindst 700.000 kr. Ved formueopgørelsen indregnes såvel ejendomsværdi, værdipapirer, andre formuegoder og lån, hvorimod pensionsindeståender ikke medregnes.

Investor i et aktieselskab (A/S)

Når du investerer i et ejendomsaktieselskab indbetaler du som investor et engangsbeløb ved projektets start, og du hæfter derefter ikke for yderligere beløb. Der stilles derfor ikke specifikke krav til din indkomst og formue i ejendomsprojekter udbudt i aktieselskabsform.